|
 |
SLUTBRUGERLICENSAFTALE
Sara® - PRIVAT
ENKELTLICENS/MULTILICENS
VIGTIGT - BØR LÆSES OMHYGGELIGT:
Nærværende slutbrugerlicensaftale er en juridisk bindende
aftale mellem Dem (en enkeltperson, der er godkendt til at
bruge Softwaren som angivet heri, og som i nærværende
Slutbrugerlicensaftale omtales som "De" og "Dem") og Prolog
Development Center A/S vedrørende det softwareprodukt
(Sara), som leveres sammen med nærværende
Slutbrugerlicensaftale.
DE ACCEPTERER AT VÆRE BUNDET AF VILKÅRENE I NÆRVÆRENDE
SLUTBRUGERLICENSAFTALE VED AT INSTALLERE, KOPIERE ELLER
BRUGE SOFTWAREN. SÅFREMT DE IKKE KAN ACCEPTERE VILKÅRENE,
HAR DE IKKE RET TIL AT INSTALLERE, KOPIERE ELLER BRUGE
SOFTWAREN, OG DE SKAL RETURNERE DEN TIL DET STED, HVOR DE
HAR KØBT DEN, MOD FULD REFUSION AF KØBESUMMEN.
1. LICENSTILDELING
Såfremt De er en Godkendt bruger, tildeler Prolog
Development Center A/S Dem følgende rettigheder, forudsat at
De overholder alle vilkår og betingelser i nærværende
Slutbrugerlicensaftale:
1.1 Installation
Har De anskaffet en enkelt licens har De ret til at
installere Softwaren på én computer.
Har De anskaffet en Multilicens har De ret til at installere
Softwaren på så mange computere, som der er anskaffet
licenser til, når blot disse computere er ejet af Dem. PDC
opretter en web-indgang, hvorfra De selv kan administrere
aktivering af licenserne, og De får et personligt Login der
skal håndteres fortroligt.
1.2 Brug
Softwaren må kun bruges til private ikke-erhvervsmæssige
formål, dvs. ikke på nogen måde i forbindelse med ansættelse
i et firma, offentlig institution eller øvrig virksomhed.
For erhvervsmæssig brug skal der anskaffes licens til Sara®
Erhverv. Sara® Privat kan dog anskaffes af skoler og andre
uddannelsesinstitutioner for brug i undervisningen.
2. BESKRIVELSE AF ANDRE RETTIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER
2.1 Kopisikring og obligatorisk aktivering
DER ER TEKNISKE FORANSTALTNINGER I DENNE SOFTWARE, DER ER
UDVIKLET FOR AT FORHINDRE IKKE-LICENSERET BRUG AF SOFTWAREN.
De kan ikke udøve Deres rettigheder til Softwaren i henhold
til nærværende Slutbrugerlicensaftale, før produktet er
aktiveret på den måde, der er beskrevet under
startsekvensen. Det er nødvendigt at aktivere Softwaren
igen, hvis De ændrer computerhardware. Prolog Development
Center A/S benytter disse foranstaltninger til at bekræfte,
at De har en gyldig licenseret kopi af Softwaren. Hvis De
ikke bruger en gyldig licenseret kopi af Softwaren, har De
ikke ret til at installere Softwaren eller fremtidige
opdateringer af Softwaren. Prolog Development Center A/S
indsamler ingen personligt identificerbare oplysninger fra
Deres computer/enhed under denne proces.
2.3 Talesyntese
De er indforstået med, at talesyntese uløseligt er forbundet
med statistiske processer og at udtalefejl er en fast
bestanddel af disse processer. Hverken Prolog Development
Center A/S eller Prolog Development Center A/S's
leverandører er erstatningsansvarlige som følge af
udtalefejl i talesyntesen.
3. FORBEHOLD AF RETTIGHEDER OG EJERSKAB
Prolog Development Center A/S forbeholder sig alle
rettigheder, som De ikke udtrykkeligt er blevet tildelt i
nærværende Slutbrugerlicensaftale. Softwaren er beskyttet af
ophavsretlige love og andre immaterialretlige love og
konventioner. Ejendomsretten, ophavsrettighederne og andre
immaterielle rettigheder til Softwaren tilhører Prolog
Development Center A/S, SVOX eller andre af Prolog
Development Center A/S's leverandører. Softwaren er givet i
licens og ikke solgt. Nærværende Slutbrugerlicensaftale
giver Dem ingen rettigheder i forbindelse med varemærker
eller mærker for tjenester, der tilhører Prolog Development
Center A/S eller Prolog Development Center A/S's
leverandører.
4. BEGRÆNSNINGER I FORBINDELSE MED REVERSE ENGINEERING,
DEKOMPILERING OG DISASSEMBLERING
De har ikke ret til at foretage reverse engineering,
dekompilering eller disassemblering af Softwaren, medmindre,
og kun i det omfang, sådanne aktiviteter udtrykkeligt og
uanset nærværende begrænsning er tilladt i henhold til
gældende lovgivning.
5. INGEN UDLEJNING/KOMMERCIEL HOSTING
De har ikke ret til at udleje, bortlease, udlåne eller
tilbyde kommercielle hosting ydelser ved brug af Softwaren.
6. OVERDRAGELSE AF SOFTWARE
De har ret til at overføre en kopi af Softwaren til en anden
computer, hvis De (først) fjerner hele Softwaren fra den
computer, hvor De først installerede den. De har ikke ret
til at overdrage nærværende Slutbrugerlicensaftale,
eventuelle rettigheder i henhold hertil, Softwaren eller
nogen af de tilhørende komponenter til tredjemand. Ethvert
sådant forsøg på overdragelse vil være ulovligt.
7. OPHØR
Prolog Development Center A/S har uden præjudice for
eventuelle andre rettigheder ret til at hæve nærværende
Slutbrugerlicensaftale, såfremt De tilsidesætter vilkårene
og betingelserne heri. I sådant tilfælde skal De destruere
alle kopier af Softwaren og alle de tilhørende
komponentdele.
8. HELE AFTALEN: VILKÅRENES UAFHÆNGIGHED
Nærværende Slutbrugerlicensaftale (herunder eventuelle
tillæg til nærværende Slutbrugerlicensaftale, som leveres
sammen med Softwaren) udgør hele aftalen mellem Dem og
Prolog Development Center A/S i forbindelse med Softwaren og
eventuel produktsupport, og den tilsidesætter enhver
tidligere eller samtidig mundtlig eller skriftlig
kommunikation samt alle forslag og erklæringer med hensyn
til Softwaren eller andre emner, der er omfattet af
nærværende Slutbrugerlicensaftale. I tilfælde af at
vilkårene i Prolog Development Center A/S's retningslinjer
eller supportprogrammer ikke stemmer overens med vilkårene i
nærværende Slutbrugerlicensaftale, gælder vilkårene i
nærværende Slutbrugerlicensaftale. Såfremt en bestemmelse i
denne Slutbrugerlicensaftale anses for at være ulovlig,
ugyldig eller uden retskraft, skal de øvrige bestemmelser
fortsat være fuldt gyldige.
9. GARANTI
Softwareproduktet er fremstillet og tilbudt som et
standardprodukt og er således ikke beregnet til nogen
brugers særlige formål. De accepterer, at intet
Softwareprodukt er fejlfrit, og De opfordres derfor til
regelmæssigt at tage en back-up af Deres filer. Såfremt De
har en gyldig licens til Softwareproduktet, garanterer
Prolog Development Center A/S at Softwareproduktet i alt
væsentligt vil fungere i overensstemmelse med det
medfølgende skriftlige materiale i en periode på 90 dage fra
modtagelsen af Deres licens til at benytte produktet eller
den korteste periode i henhold til gældende lov. I tilfælde
af at Softwareproduktet ikke er i overensstemmelse med denne
garanti, vil Prolog Development Center A/S enten a) reparere
Softwareproduktet eller foretage omlevering, eller b)
refundere købesummen. Denne garanti gælder ikke, hvis fejl
ved Softwareproduktet skyldes uheld, misbrug eller fejlagtig
brug. Garantien gælder for ethvert omleveret Softwareprodukt
i den resterende del af den oprindelige garantiperiode, dog
mindst 30 dage. De anerkender, at ovennævnte garanti er den
eneste garanti, Prolog Development Center A/S yder i
relation til Softwareproduktet.
10. FRASKRIVELSE AF ALLE ANDRE VILKÅR
Udover garantien ovenfor fraskriver Prolog Development
Center A/S sig i det omfang gældende lovgivning gør det
muligt enhver garanti, betingelse og ethvert vilkår, det
være sig udtrykkelig eller stiltiende (uanset om det er i
henhold til lov, retsgrundsætninger eller på andet
grundlag), herunder men ikke begrænset til eventuelle
stiltiende garantier for tilfredsstillende kvalitet og
egnethed til et bestemt formål for så vidt angår
Softwareroduktet og det medfølgende skriftlige materiale.
Eventuelle stiltiende garantier, der ikke kan fraskrives, er
begrænset til 90 dage eller den korteste periode, som er
mulig i henhold til gældende lovgivning, såfremt denne er
længere.
11. BEGRÆNSNING AF ANSVAR
Bortset fra garantien ovenfor skal Prolog Development Center
A/S og Prolog Development Center A/S's leverandører - i det
omfang gældende lovgivning gør det muligt - ikke være
ansvarlige for tab af nogen art (herunder, men ikke
begrænset til, driftstab, driftsforstyrrelser, tab af
forretningsoplysninger eller andet økonomisk tab) som følge
af brug af eller manglende mulighed for at bruge
Softwareproduktet, selvom Prolog Development Center A/S er
blevet underrettet om muligheden for sådanne skader. Prolog
Development Center A/S's fulde ansvar i henhold til
bestemmelserne i denne Aftale er under alle omstædigheder
begrænset til det beløb, De faktisk har betalt for
Softwareproduktet.
12. GÆLDENDE LOVGIVNING
Denne Aftale er underlagt Dansk lovgivning.
Såfremt De har nogen spørgsmål til denne
Slutbrugerlicensaftale, eller hvis De af anden årsag ønsker
at kontakte Prolog Development Center A/S, kan De benytte de
medfølgende adresseoplysninger til at kontakte Prolog
Development Center A/S eller besøge Prolog Development
Center A/S på Internettet på <http://www.pdc.dk>.
|
|