TV2
Placeholder image - please input new text

DR og TV2 benytter talegenkendelse til at lave undertekstning af direkte udsendelser.

- se text-tv side 399 -

Udfordringen

Som en service overfor døve og hørerhæmmede, har TV2 og DR et krav om at tekste minimum en nyhedsudsendelse i døgnet, også i forbindelse med direkte indslag som interviews og udsendte korrespondenter. Nationale begivenheder som royale barnedåb, folketingsvalg og lign. skal også simultantekstes og der er en forventning om at der i fremtiden skal tekstes langt flere udsendelser. Tidligere har TV2, ligesom svensk TV benyttet hurtigskrivende undertekstere, men mange forhold bl.a. forsinkelse imellem indslag og undertekst samt oplæring, har gjort en sådan løsning problematisk.

Løsning

Med brug af Philips talegenkendelsesprogram SpeechMagic® er der udviklet en løsning hvor en såkaldet re-sepeaker indtaler det der skal vises som undertekster i den udsendelse der sendes samtidig. Løsningen minder meget om den måde en simultantolk arbejder på. Re-speakeren ser den direkte udsendelse. Så hurtigt som muligt formulerer vedkommende den sætning som talegenkenderen omsætter til tekst. Via teksttv systemet sendes teksten ud til seernes skærm som to linjer ekstra undertekstning. Den samlede forsinkelse, fra noget er sagt i en udsendelse, til underteksten kommer frem på skærmen, kan på denne måde holdes nede på få sekunder. Løsningen har kørt i drift siden oktober 2006 med meget høj stabilitet og genkendelses procent, men den stiller store krav til re-speakeren der både skal følge med i udsendelsen og formulere de undertekster der løbende skal vises, med en meget klar tale.

Resultatet af løsningen stilles desuden til rådighed for alle danskere som forbrugerprogrammet DICTUS hvor man med talegenkendelse kan indtale dokumenter i standard Windows programmer som fx MS-Word ®.

Fordele

DR nyheder kl. 18.30 og TV2 nyheder kl. 19.00 er begge tekstede for hørerhæmmede. De særlige undertekster vises på skærmen som tekstTV side 399. DR og TV2 kan på denne måde leve op til kravene i public serviceaftalen med staten og give de døve og hørerhæmmede en bedre mulighed for at følge med i nyhederne og dermed i samfundslivet. TV2 benytter talegenkendelsen under hele udsendelsen samtidig med at de udnytter en mulighed for med farvet tekst for at markere hvis flere personer bliver undertekstet. TV2 foretager løbende beregninger af genkendelsesprocenten efter hver udsendelse og ligger meget konstant på en genkendelsesprocent på mellem 96% og 98%.