Titel til billede til venstre
Placeholder image - please input new text

Licensbestemmelser - Dictus Privat

VIGTIGT – BØR LÆSES OMHYGGELIGT:

Nærværende slutbrugerlicensaftale er en juridisk bindende aftale mellem Dem (en enkeltperson, der er godkendt til at bruge Softwaren som angivet heri, og som i nærværende Slutbrugerlicensaftale omtales som ”De” og "Dem") og Prolog Development Center A/S vedrørende det softwareprodukt (Dictus), som leveres sammen med nærværende Slutbrugerlicensaftale.

DE ACCEPTERER AT VÆRE BUNDET AF VILKÅRENE I NÆRVÆRENDE SLUTBRUGERLICENSAFTALE VED AT INSTALLERE, KOPIERE ELLER BRUGE SOFTWAREN. SÅFREMT DE IKKE KAN ACCEPTERE VILKÅRENE, HAR DE IKKE RET TIL AT INSTALLERE, KOPIERE ELLER BRUGE SOFTWAREN, OG DE SKAL RETURNERE DEN TIL DET STED, HVOR DE HAR KØBT DEN, MOD FULD REFUSION AF KØBESUMMEN.

1. LICENSTILDELING.

Såfremt De er en Godkendt bruger (dvs. har anskaffet Dictus og accepterer nærværende bestemmelser), tildeler Prolog Development Center A/S Dem følgende rettigheder, forudsat at De overholder alle vilkår og betingelser i nærværende Slutbrugerlicensaftale:

1.1 Installation.

De har ret til at installere Softwaren på én computer.

1.2  Brug

Softwaren må kun bruges til private ikke-erhvervsmæssigt formål. Dvs. ikke på nogen måde i forbindelse med ansættelse i et firma, offentlig institution eller øvrig virksomhed. For erhvervsmæssig brug skal der anskaffes licens til DICTUS® Erhverv. DICTUS® Privat kan dog anskaffes af skoler og andre uddannelsesinstitutioner for brug i undervisningen.

2.  BESKRIVELSE AF ANDRE RETTIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

2.1  Kopisikring og obligatorisk aktivering.

DER ER TEKNISKE FORANSTALTNINGER I DENNE SOFTWARE, DER ER UDVIKLET FOR AT FORHINDRE IKKE-LICENSERET BRUG AF SOFTWAREN. De kan ikke udøve Deres rettigheder til Softwaren i henhold til nærværende Slutbrugerlicensaftale, før produktet er aktiveret på den måde, der er beskrevet under startsekvensen. Det er nødvendigt at aktivere Softwaren igen, hvis De ændrer computerhardware. Prolog Development Center A/S benytter disse foranstaltninger til at bekræfte, at De har en gyldig licenseret kopi af Softwaren. Hvis De ikke bruger en gyldig licenseret kopi af Softwaren, har De ikke ret til at installere Softwaren eller fremtidige opdateringer af Softwaren. Prolog Development Center A/S indsamler ingen personligt identificerbare oplysninger fra Deres computer/enhed under denne proces.

2.3  Talegenkendelse

De indforstået med, at talegenkendelse uløseligt er forbundet med statistiske processer, at genkendelsesfejl er en fast bestanddel af disse processer, samt at det er Deres ansvar at håndtere sådanne fejl, overvåge genkendelsesprocesserne og rette eventuelle fejl. Hverken Prolog Development Center A/S eller Prolog Development Center A/S’s leverandører er erstatningsansvarlige som følge af fejl i talegenkendelsesprocessen.

3.  FORBEHOLD AF RETTIGHEDER OG EJERSKAB.

Prolog Development Center A/S forbeholder sig alle rettigheder, som De ikke udtrykkeligt er blevet tildelt i nærværende Slutbrugerlicensaftale. Softwaren er beskyttet af ophavsretlige love og andre immaterialretlige love og konventioner. Ejendomsretten, ophavsrettighederne og andre immaterielle rettigheder til Softwaren tilhører Prolog Development Center A/S, Philips Austria GmbH; Philips Speech Recognition Systems, eller andre af Prolog Development Center A/S’s leverandører. Softwaren er givet i licens og ikke solgt. Nærværende Slutbrugerlicensaftale giver Dem ingen rettigheder i forbindelse med varemærker eller mærker for tjenester, der tilhører Prolog Development Center A/S eller Prolog Development Center A/S’s leverandører.

4.  BEGRÆNSNINGER I FORBINDELSE MED REVERSE ENGINEERING, DEKOMPILERING OG DISASSEMBLERING.

De har ikke ret til at foretage reverse engineering, dekompilering eller disassemblering af Softwaren, medmindre, og kun i det omfang, sådanne aktiviteter udtrykkeligt og uanset nærværende begrænsning er tilladt i henhold til gældende lovgivning.

5.  INGEN UDLEJNING/KOMMERCIEL HOSTING.

De har ikke ret til at udleje, bortlease, udlåne eller tilbyde kommercielle hosting ydelser ved brug af Softwaren.

6.  OVERDRAGELSE AF SOFTWARE.

De har ret til at overføre en kopi af Softwaren til en anden computer, hvis De (først) fjerner hele Softwaren fra den computer, hvor De første installerede den. De har ikke ret til at overdrage nærværende Slutbrugerlicensaftale, eventuelle rettigheder i henhold hertil, Softwaren eller nogen af de tilhørende komponenter til tredjemand. Ethvert sådant forsøg på overdragelse vil være ulovligt.

7.  OPHØR.

Prolog Development Center A/S har uden præjudice for eventuelle andre rettigheder ret til at hæve nærværende Slutbrugerlicensaftale, såfremt De tilsidesætter vilkårene og betingelserne heri. I sådant tilfælde skal De destruere alle kopier af Softwaren og alle de tilhørende komponentdele.

8.  HELE AFTALEN: VILKÅRENES UAFHÆNGIGHED.

Nærværende Slutbrugerlicensaftale (herunder eventuelle tillæg til nærværende Slutbrugerlicensaftale, som leveres sammen med Softwaren) udgør hele aftalen mellem Dem og Prolog Development Center A/S i forbindelse med Softwaren og eventuel produktsupport, og den tilsidesætter enhver tidligere eller samtidig mundtlig eller skriftlig kommunikation samt alle forslag og erklæringer med hensyn til Softwaren eller andre emner, der er omfattet af nærværende Slutbrugerlicensaftale. I tilfælde af at vilkårene i Prolog Development Center A/S’s retningslinjer eller supportprogrammer ikke stemmer overens med vilkårene i nærværende Slutbrugerlicensaftale, gælder vilkårene i nærværende Slutbrugerlicensaftale. Såfremt en bestemmelse i denne Slutbrugerlicensaftale anses for at være ulovlig, ugyldig eller uden retskraft, skal de øvrige bestemmelser fortsat være fuldt gyldige.

9.  Garanti.

Softwareproduktet er fremstillet og tilbudt som et standardprodukt og er således ikke beregnet til nogen brugers særlige formål. De accepterer, at intet Softwareprodukt er fejlfrit, og De opfordres derfor til regelmæssigt at tage en back-up af Deres filer. Såfremt De har en gyldig licens til Softwareproduktet, garanterer Prolog Development Center A/S: 1) at Softwareproduktet i alt væsentligt vil fungere i overensstemmelse med det medfølgende skriftlige materiale i en periode på 90 dage fra modtagelsen af Deres licens til at benytte produktet eller den korteste periode i henhold til gældende lov, og 2) at al produktsupport ydet af Prolog Development Center A/S i alt væsentligt vil være som beskrevet i det gældende skriftlige materiale leveret til Dem af Prolog Development Center A/S, samt at Prolog Development Center A/S’s supportteknikere vil yde rimelige bestræbelser og omhu med henblik på at løse eventuelle problemer. I tilfælde af, at Softwareproduktet ikke er i overensstemmelse med denne garanti, vil Prolog Development Center A/S enten a) reparere Softwareproduktet eller foretage omlevering, eller b) refundere købesummen. Denne garanti gælder ikke, hvis fejl ved Softwareroduktet skyldes uheld, misbrug eller fejlagtig brug. Garantien gælder for ethvert omleveret Softwareprodukt i den resterende del af den oprindelige garantiperiode, dog mindst 30 dage. De anerkender, at ovennævnte garanti er den eneste garanti, Prolog Development Center A/S yder i relation  til Softwareproduktet og eventuel produktsupport.

10.  Fraskrivelse af Alle Andre Vilkår

Udover garantien ovenfor fraskriver Prolog Development Center A/S sig i det omfang gældende lovgivning gør det muligt enhver garanti, betingelse og ethvert vilkår, det være sig udtrykkelig eller stiltiende (uanset om det er i henhold til lov, retsgrundsætninger eller på andet grundlag), herunder men ikke begrænset til eventuelle stiltiende garantier for tilfredsstillende kvalitet og egnethed til et bestemt formål for så vidt angår Softwareroduktet og det medfølgende skriftlige materiale. Eventuelle stiltiende garantier, der ikke kan fraskrives, er begrænset til 90 dage eller den korteste periode, som er mulig i henhold til gældende lovgivning, såfremt denne er længere.

11.  Begrænsning af ansvar

Bortset fra garantien ovenfor skal Prolog Development Center A/S og Prolog Development Center A/S’s leverandører - i det omfang gældende lovgivning gør det muligt – ikke være ansvarlige for tab af nogen art (herunder, men ikke begrænset til, driftstab, driftsforstyrrelser, tab af forretningsoplysninger eller andet økonomisk tab) som følge af brug af eller manglende mulighed for at bruge Softwareproduktet, selvom Prolog Development Center A/S er blevet underrettet om muligheden for sådanne skader. Prolog Development Center A/S’s fulde ansvar i henhold til bestemmelserne i denne Aftale er under alle omstædigheder begrænset til det beløb, De faktisk har betalt for Softwareproduktet. Disse begrænsninger gælder ikke for ansvar, som det i henhold til gældende lovgivning ikke er muligt at fraskrive sig eller begrænse.

12.  Gældende lovgivning

Denne Aftale er underlagt Dansk lovgivning.

Såfremt De har nogen spørgsmål til denne Slutbrugerlicensaftale, eller hvis De af anden årsag ønsker at kontakte Prolog Development Center A/S, kan De benytte de medfølgende adresseoplysninger til at kontakte Prolog Development Center A/S eller besøge Prolog Development Center A/S på Internettet på http://www.pdc.dk.