Placeholder image - please input new text

Dictus for ordblinde

Dictus kan blive en stor hjælp for dig, der lider af ordblindhed. Men lad det være sagt med det samme - Dictus løser ikke alle problemer. Det kræver en anden arbejdsmetode og megen udholdenhed især i startfasen.

Dictus giver mange ordblinde en mulighed for at kommunikere ved hjælp af tekstbehandling eller elektronisk post - privat og uafhængigt - for nogles vedkommende for første gang i deres liv. Hvis du arbejder målrettet med Dictus kan det endda udvikle sig fra at være et "skrivehjælpemiddel" til at ende med også at blive et "Studiehjælpemiddel".

Hvis du har store læse- og staveproblemer, er det nødvendigt, at programmet bruges sammen med et program der kan læse teksten højt for dig. Der vil uundgåeligt komme nogle fejlgenkendelser og de skal jo rettes.  Det er nemt at finde disse fejl ved at få læst teksten højt samtidig med at ordene markeres på  skærmen. PDC's Sara program er velegnet til dette. Læs mere om Sara.

Nogle af de fejlskud, programmet laver, kan være ganske underholdende, hvis man er god til at stave, men kan ændre hele meningen i teksten og snyde en ordblind. Fx. indledte vores taler på Sprogteknologisk konference sit indlæg med en "live" præsentation af Dictus med ordene: "Jeg er kommet her i dag for ...." Det blev af Dictus genkendt som "Jeg er omkommet i dag ...". Ordene har selvfølgelig en totalt anden mening, men bogstavsammensætningen er ikke så meget anderledes for en, der har svært ved at læse. 

Se Dictus på YouTube

Se Dictus på YouTube, hvor en lærer fra Emmerske Efterskole for ordblinde demonstrerer hvor meget tid han sparer ved at diktere 100 ord sammenlignet med at skrive det samme fra tastatur (og han er endda hurtig på tasterne).


UDTALELSER

Jeg bliver den første i landet, der får lov at bruge udstyret til eksamen fortæller Jeanette Tønnesen som går i 9. klasse til Randers Amtsavis. At der findes et program som Dictus har fået mig til at føle, at jeg langt fra er den eneste, der er ordblind. Det har hjulpet mig meget. Citater fra Amtsavisen 25.feb 2008.

Frederiks selvtillid er vokset, siden han har fået Dictus og han er blevet meget mere glad. Han har været ked af altid at skulle have hjælp så nu har han fået en følelse af han kan noget selv fortæller Frederiks mor til Uge-Bladet Skanderborg Kommune feb. 2008

Det er faktisk sjovt at skrive på denne måde, siger Mikkel fra 5. klasse i en artikel i Ordblindebladet dec 2007.

Jeg har en drøm... Lad os tænke den ordblindes sag på lang sigt. Lad os indføre Dictus allerede i Folkeskolen, udtaler folkeskolelærer Annette Klint til Ordblindebladet dec. 2007.

Med Dictus oplever Jeppe den store glæde, at hans tekster dels får større kvantitet, men også større kvalitet. beretter Jeppes mor til Hjælpemiddelcentralen april 2007.

Dictus giver de unge muligheden for at deltage i det unge-liv, der foregår på chatsider siger Allan Madsen, talepædagog på Taleinstituttet i Århus til Århus Stifttidende april 2007.