Dictus til personer med museskader
Hvis du har museskader, begyndende
museproblemer eller i øvrigt har brug for
aflastning fra tastaturet, så kan du med Dictus
styre computeren alene ved hjælp af stemmen.
Selv hvis du ikke skriver særlig meget, så er
Dictus velegnet som erstatning for mus og
tastatur. Med talekommandoer kan du:
- navigere rundt på skærmen
- åbne/lukke programmer
- maksimere/minimere/lukke vinduer
- klikke på knapper
- scrolle op og ned på siden
- bruge genvejstaster
- osv. osv.
NB! Dictus
talekommandoer, som bruges til at styre computeren, fungerer
kun på Windows 7 / Vista (32-bit dansk).
Med Windows XP kan du skrive tekst ved hjælp af
talegenkendelse og du kan bruge kommandoer til kommatering (fx
sætte punktum, komma, ny linje, ...)
I stedet for lange beskrivelser af talestyring, har vi
valgt at lave nogle videoer.
Se videoen om hvordan Dictus til Vista/Windows 7 virker.
UDTALELSE
"Jeg kunne godt vænne mig til at bruge en mus med
venstre hånd, men kunne ikke længere skrive eller
redigere en tekst på et tastatur. Traditionelt ville det
have gjort det umuligt for mig at bruge mine
kvalifikationer inden for salg og marketing",
konstaterer Hanne Ulm, der allerede var begyndt at
indstille sig på en fremtid uden for arbejdsmarkedet.
Men i foråret 2009 blev hun bekendt med Dictus, der gav
hende mulighed for at passe et fleksjob som salgs- og
marketingkoordinator hos laboratoriegrossisten Fisher
Scientific.
"Det er meget velfungerende og jeg vil skyde på, at
Dictus i dag genkender ca. 95 procent af det, jeg siger
og giver lette kommandoer til at rette de sidste 5
procent relativt hurtigt. Derfor kan jeg nu diktere
tekster eller foretage netsøgninger, blot ved at tale
til computeren"
siger Hanne Ulm.
"Uden Dictus havde jeg ikke kunnet passe et arbejde,
hvor jeg kunne bruge mine kvalifikationer. Men i dag er
jeg mindst lige så produktiv som mine kolleger",
siger Hanne Ulm, der er ved at lægge sidste hånd på en
sammenskrivning af et tilbudsblad på 24 A4-sider.
”Helt uden at have brugt tastaturet,”
som hun konstaterer.