1. Hvilke krav stiller Dictus til min computer og mine programmer?
Hardware (minimumskrav):
- Intel® Pentium® IV 1,4GHz
- 512MB RAM
- 400MB ledig harddiskplads.
- CD-ROM drev (hvis Dictus installeres fra CD-ROM)
Mikrofon og lydkort: Det er vigtigt for kvaliteten af genkendelsen at du har et godt lydkort eller mikrofon. Derfor anbefaler vi:
- Plantronics 400 DSP
- Insync Buddy Gooseneck Desktop
(bordmikrofon med høj lydkvalitet)
Kan købes hos PDC ved henvendelse.Software:
- Microsoft® Windows® XP, Vista / 7
- Microsoft® Office 2003 (eller nyere)
- Internetforbindelse er nødvendig, hvis du ønsker at downloade Dictus men også når du skal aktivere din Dictus licens.
2. Talekomponenter
mangler på maskinen
Hvis du mangler talekomponenter på maskinen, kan du hente og
installere det
her.
3. Hvad gør
jeg hvis jeg har Windows2000?
Hvis du har en Windows2000-maskine, skal du hente og installere
talekomponenterne fra Microsoft®
her.
4.
Hvad er forskellen på ”Privat” og ”Erhverv" versionerne?
Der er ingen funktionsmæssig forskel på de to versioner. Det er
alene et spørgsmål om licensrettigheder. Hvis man ønsker at bruge Dictus
til erhvervsmæssige formål, skal man anskaffe en ”Erhverv” version.
Licensbestemmelser for Dictus Privat.
Licensbestemmelser for Dictus Erhverv.
5.
Mikrofonen vises ikke i værktøjslinjen Sprog:
Hvis du har installeret Dictus, og hvis du har installeret
talekomponenter og desuden har adgang til værktøjslinjen Sprog men ikke
har en synlig mikrofonknap i værktøjslinjen, skal du undersøge om
Tale er tilføjet som en tjeneste.
Højreklik på DA-knappen på værktøjslinjen Sprog og vælg Indstillinger. Her fremgår de tjenester som Dansk skal bruge. Foruden tastatur skal der også være Talegenkendelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal du vælge tilføj og vælge tale. Tryk derefter på OK, og efter genstart vil du nu have en synlig mikrofon i værktøjslinjen Sprog.
6. Hvis jeg
har Dictus installeret på flere computere, skal jeg så gennemføre den
samme træning flere gange?
Nej, det er ikke nødvendigt. Under menupunktet Filer i Dictus
Start, er der mulighed for at gemme og indlæse sprogdata. Hvis du har
flere computere, kan du gemme sprogdata fra den computer hvor du har
trænet, og indlæse sprogdata på den computer hvor du også skal bruge
Dictus. Bemærk at de to computere skal have samme sprog, dvs. Hvis du
gemmer dine sprogdata på en dansk Windows-maskine, kan du kun indlæse
din profil på en anden dansk Windows-maskine.
7. Skal jeg slette mine træningsdata hvis jeg skifter mikrofon
eller headset?
Både ja og nej. Du kan med fordel slette dine træningsdata og starte
forfra, hvis det virker som om det nye headset giver bedre genkendelse.
Hvis du ikke synes at det nye headset giver en bedre genkendelse, er der
ingen grund til at starte forfra med at træne.
8. Hvor stort et ordforråd har Dictus?
Det samlede antal ord i ordbogen er på ca. 65.000. Desuden er der
mulighed for selv at tilføje nye ord til ordbogen.
9. Hvorfor
fungerer stemmekommando ikke?
Microsoft® XP understøtter ikke stemmekommandoer på dansk. Hvis du
ønsker at styre din computer med stemmen skal du anskaffe Dictus 2 eller
nyere og have Windows Vista eller 7.
10. Hvordan flytter jeg min profil til en anden computer?
Din personlige profil gemmes vha. "Gem Sprogdata" under "Filer".
Herefter kan profilen indlæses på en anden computer hvor Dictus er
installeret. Bemærk at de to computere skal have samme sprog, dvs. Hvis
du gemmer dine sprogdata på en dansk Windows-maskine, kan du kun indlæse
din profil på en anden dansk Windows-maskine.
11.
Dictus starter ikke, når jeg aktiverer diktering i Word.
Hvorfor?
Prøv at genstarte alle Office-programmer. Hvis det ikke hjælper, kan
du undersøge om Dictus kører i baggrunden. Luk først alle
Office-programmer. Tryk herefter på Ctrl-Alt-Delete og vælg
jobliste. Under processer, skal du undersøge om Sapisvr.exe
findes i listen. Hvis Sapisvr.exe kører, skal du afslutte
processen. Herefter skal du åbne Word og aktivere mikrofonen. Dictus
burde nu starte op.
12.
Når jeg tilslutter min mikrofon, kan jeg ikke vælge den i Dictus?
Du skal først tilslutte din mikrofon, og derefter åbne Dictus. Hvis
du tilslutter mikrofonen efter du har åbnet Dictus, skal du lukke og
starte Dictus igen.
13.
Det er ikke min egen stemme jeg hører, når jeg vælger Udtal Tekst?
Hvis du hører en anden stemme end din egen, skyldes det at en af
Windows’ indbyggede syntesestemmer udtaler teksten. Dette kan ændres i
værktøjslinjen Sprog ved at vælge Funktioner ==>
Indstillinger. Du skal sætte et flueben i disse indstillinger:
Gem taledata i dokumentet i programmer, der understøtter tale og
Afspil oprindelig lyd, når der rettes.
14. Værktøjslinjen Sprog er ikke synlig
Hvis du har læst brugervejledningen og set instruktionsvideoen, og
du stadig ikke kan få værktøjslinjen Sprog frem, kan det skyldes at den
er slået fra. Det kan du tjekke ved at åbne
Start ==> Kontrolpanel ==> Internationale og sproglige indstillinger ==> Sprog ==> Detaljer ==> Avanceret.
Tjekboksen Slå avancerede sprogtjenester fra må ikke være markeret med et flueben. Hvis det er tilfældet, skal fluebenet fjernes. Herefter skal du vælge Anvend og OK. Efter genstart af din computer, bør værktøjslinjen Sprog være synlig.
14.b Hvis Værktøjslinien Sprog stadig ikke er synlig:
Start ==> Kontrolpanel ==> Internationale og sproglige
indstillinger ==> Sprog ==> Detaljer ==> Værktøjslinien
Sprog
Der skal være flueben ved "Vis Værktøjslinien Sprog på
Skrivebordet".
Hvis der allerede er sat flueben, så prøv at fjerne det og klik "ok", og
åben det samme vindue igen og sæt fluebenet igen.
Det kan også nogle gange hjælpe at sætte flueben ved "Vis
yderligere ikoner for værktøjslinien Sprog på proceslinien".
Hust at afslutte med "OK".
15.
Min syntesestemme vil ikke læse træningsteksterne i træningsmodulet!
Det er ikke muligt at få en syntesestemme til at læse teksterne i
træningsmodulet. Det skyldes at træningsmodulet er opbygget således at
træningsteksterne ikke er synlige for en syntesestemme. PDC arbejder på
at løse dette problem. Indtil dette er løst, kan træningsteksterne
rekvireres ved at kontakte PDC.
16. Jeg er ordblind og kan ikke læse træningsteksterne.
Hvad gør jeg?
Vi har lagt tre af træningsteksterne
her, så du
kan få din talesyntese til at læse dem op for dig. Du kan få teksterne
læst op i deres helhed - og én sætning ad gangen som følger hvert
billede i træningsmodulet. Du kan så øve dig inden du tænder mikrofonen.
til træningsteksten "Fodbold" findes der også lydfiler.
17. Nogle af
knapperne i Dictus er på engelsk
Hvis nogle af
knapperne i Dictus er på engelsk, skyldes det at din Windows
installation er på engelsk.
18. Dictus
indsætter blanktegn før punktum og komma
Vi arbejder på at
løse problemet med blanktegn før punktum, komma, etc. Du kan undgå
blanktegn ved at diktere ”punktum” og ”komma” umiddelbart efter at du
har dikteret et ord, dvs. uden at holde en pause mellem ordet og punktum
eller komma.
19. Tegnsætning i Outlook
Express
Hvis du dikterer ”nyt afsnit” i Outlook Express, bliver det ikke til
et nyt afsnit. I stedet indsættes en tabulering. Generelt, er det kun i
Microsoft® Office 2003 at tegnsætningen fungerer korrekt. Tegnsætningen
er beskrevet i brugervejledningen.
20. Dictus
virker korrekt, mikrofonen er tændt, og der står ”lytter” i Microsoft®
Word, men den skriver ikke noget på skærmen.
Dette Problem kan
have flere årsager. For det første kan skyldes at Word mister fokus.
Hvis det er tilfældet, kan det hjælpe at klikke ud og ind i Word igen.
For det andet kan der være problemer med visse
headsets, hvis de sættes som standard mikrofonen i Dictus. Hvis du har
sat dit headset til at være standard mikrofonen, og der ikke er ”hul
igennem” i Microsoft® Word, skyldes det højst sandsynligt at dit headset
ikke er valgt som standard mikrofonen i Windows’ kontrolpanel. Dette
sker kun første gang du bruger en ny mikrofon. For at løse problemet,
skal du vælge Start -> Kontrolpanel -> Tale -> Lydinput. Her kan du
vælge dit headset eller din mikrofon.

Du kan også vælge din mikrofon ved at undlade at vælge den som
standard mikrofonen i Dictus. Det gør du ved at klikke på ”Brug denne
mikrofon” og vælge din mikrofon fra listen.

Endelig kan følgende fremgangsmåde anvendes:
Fra værktøjslinjen Sprog klikkes der på den lille pil yderst til højre.
Fra menuen vælges der "indstillinger". I den dialog der åbnes, vælges
fanebladet "Avanceret", og der sættes flueben i "Udvid
understøttelsen...". Vælg herefter "anvend". Efter genstart af Windows,
bør problemet være løst. Det anbefales at slå "Udvid understøttelsen..."
fra igen. Herefter vil Dictus stadig fungere.
21. Lær fra dokument virker
ikke, men alligevel søger den efter ukendte ord.
”Lær fra
dokument” er ikke med i denne version af Dictus. Når du aktiverer ”Lær
fra dokument”, vil du derfor få denne besked:

Herefter ser det ud som om at der søges efter ukendte ord, og
efterfølgende vil du få denne besked:

Funktionen søger imidlertid ikke efter ukendte ord, og meddelelsen
om at der ikke skal tilføjes ord til ordbogen er ikke korrekt. I stedet
for ”Lær fra dokument”, kan du bruge ”Tilføj ord fra dokumenter”. Denne
funktion er beskrevet i brugervejledningen.
22. Jeg
har afinstalleret Dictus men glemt at deaktivere licensen. Nu kan jeg
ikke aktivere Dictus på min nye maskine.
Hvis du har glemt at deaktivere din licens, kan du deaktivere den
ved at hente og installere dette
program.
23. Kan Dictus køre på Mac?.
Ja, der er Dictus brugere som kører på Mac maskiner. PDC er dog ikke
i stand til at yde support på Mac specifikke spørgsmål. På
Diskussionsforum ligger en beskrivelse af de krav som skal være opfyldt
samt en installationsvejledning.
Læs her.
24. Kan Dictus bruges med OpenOffice?.
Ja, det er muligt at diktere i OpenOffice (uden MS-Office), men der
nogle enkelte fejl i kommanderingen af fx. "ny linie", "nyt adfsnit" mm.
Før du går i gang skal du dog lige downloade og installere nogle
drivere, som kan hentes
her.
"Dictus har omsider gjort det spændende for ordblinde Lars at gå i skole, for nu kan han følge med i timerne"
fortsætter artiklen.